Returnering og refundering
Fortrydelsesret
Når du som forbruger køber fysiske varer i webshoppen, har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret.
Fortrydelsesfristen løber fra den dag, hvor du eller en anden person, som du har udpeget, får varen fysisk i besiddelse.
Hvis flere varer, som er bestilt i én ordre, leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
For at gøre brug af fortrydelsesretten skal du inden fristens udløb give os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Ved udøvelse af fortrydelsesretten kan du vælge at benytte standardfortrydelsesformularen, som fremgår nederst i disse betingelser. Du kan også vælge at benytte fortrydelsesfunktionen på vores hjemmeside.
Ønsker du at fortryde, inden du har modtaget varen, skal du udfylde ovenstående returformular eller kontakte os på mail eller telefon på alle hverdage mellem kl. 10.00–15.00.
Kundeservice
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V
CVR: 36980214
Telefon: +45 33 15 28 00 (hverdage mellem kl. 10.00–15.00)
E-mail: besked@dca.dk
Returnering
Du skal afsende eller aflevere varen til os inden 14 dage efter, at du har underrettet os om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten.
Ved brug af fortrydelsesretten skal varen returneres til:
Folkekirkens Nødhjælp Att: Webshop
Kailow A/S
Fjeldhammervej 5
2610 Rødovre
Har du fortrudt dit køb, har vi gjort det så nemt som muligt at sende varen retur. I din pakke finder du både en returlabel og en returblanket. Udfyld blanketten, og læg den i pakken sammen med den vare, du ønsker at returnere. Det er vigtigt, at du skriver dit ordrenummer på blanketten – så kan vi hurtigere finde dit køb og hjælpe dig videre.
Pak varen forsvarligt ind, så den kommer sikkert tilbage til os. Du har ansvaret for varen, indtil vi modtager den.
Varens stand ved returnering
Du må selvfølgelig gerne pakke varen ud, undersøge den og prøve den, ligesom du ville gøre i en fysisk butik.
Har du brugt varen mere, end hvad der er nødvendigt for at vurdere den, kan det betyde, at varen er blevet mindre værd. I så fald kan vi trække værdiforringelsen fra det beløb, du får tilbage.
Du behøver ikke returnere varen i den originale emballage, men sørg for at pakke den godt ind, så den ikke bliver beskadiget undervejs og kommer sikkert tilbage til os.
Billetter til arrangementer
Køber du en billet til et arrangement, der afholdes på en bestemt dato eller i en bestemt periode, gælder den almindelige 14-dages fortrydelsesret ikke.
Bliver du forhindret i at deltage, kan billetten derfor som udgangspunkt ikke refunderes. Du er dog velkommen til at give billetten videre til en anden, medmindre andet fremgår af betingelserne for det enkelte arrangement.
Hvis vi aflyser et arrangement eller foretager væsentlige ændringer, kontakter vi dig selvfølgelig med information om, hvad der sker med din billet.
Giv en Ged og andre donationsgaver
Fortrydelsesretten gælder for køb af fysiske varer. Donationer, herunder ”Giv en Ged”, udgør ikke køb af varer eller tjenesteydelser i forbrugeraftalelovens forstand. For sådanne donationer gælder der derfor ikke fortrydelsesret.
Gavebeviset, som modtages ved en ”Giv en Ged”-donation, er alene en symbolsk bekræftelse på donationen og har ikke i sig selv en økonomisk værdi.
Tilbagebetaling
Når du fortryder hele dit køb, får du både pengene for varerne og den oprindelige standardfragt tilbage. Har du valgt en dyrere leveringsform, refunderer vi et beløb svarende til vores billigste standardlevering.
Vi tilbagebetaler beløbet senest 14 dage efter, at du har givet os besked om, at du ønsker at fortryde dit køb. Vi kan dog vente med tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller du har dokumenteret, at den er sendt afsted.
Tilbagebetaling ved udøvelse af fortrydelsesretten sker via bankoverførsel. Ved at gennemføre købet accepterer du udtrykkeligt denne tilbagebetalingsform, jf. forbrugeraftalelovens § 22, stk. 2.
Hvis du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret, opfordrer vi dig til samtidig at oplyse registrerings- og kontonummer til brug for tilbagebetalingen. Hvis disse oplysninger ikke fremgår af fortrydelsesmeddelelsen, vil vi kontakte dig og anmode om dem snarest muligt.
Reklamationsret
Når du handler på Folkekirkens Nødhjælps webshop, har du 2 års reklamationsret på fysiske varer. Det betyder, at du kan reklamere over fejl og mangler, der viser sig inden for 2 år efter, du har modtaget varen.
Hvis du opdager en fejl eller mangel, skal du kontakte os inden for rimelig tid. Gør du det inden for 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen, er du altid inden for fristen.
Sådan gør du
Du kan udfylde vores retur/reklamationsformular, som du finder øverst på denne side, eller du kan sende os en mail og beskrive, hvad der er galt med produktet. Send også gerne et par billeder, så vi tydeligt kan vurdere, hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Du er også velkommen til at ringe til os på alle hverdage mellem kl. 10.00–15.00.
Kundeservice
Telefon: +45 33 15 28 00
E-mail: besked@dca.dk
Hvis din reklamation er berettiget, finder vi en løsning i overensstemmelse med købelovens regler. Det kan, afhængigt af situationen, være reparation af produktet, en ny vare, et afslag i prisen eller pengene tilbage.
Vi dækker rimelige omkostninger ved returneringen, hvis reklamationen er berettiget. Kontakt os derfor, inden du sender varen retur, så vi kan hjælpe dig med returneringen.
Reklamationsvarer sendes efter aftale til:
Folkekirkens Nødhjælp Att: Webshop
Kailow A/S
Fjeldhammervej 5
2610 Rødovre
