



Når du giver klima-mursten er du med til at sørge for at skabe jobs og sikrer befolkningen i Nepal slidstærke og robuste hjem.
Sådan fungerer det
Når du giver klimamursten som symbolsk gave, modtager du et gavebevis, som du kan give til en, du holder af. Dit køb fungerer som en donation til Folkekirkens Nødhjælps projekter med klimavenlige og klimasikre mursten til huse i Nepal.
Hvorfor give klima-mursten?
I Nepal giver klimaforandringerne flere og flere oversvømmelser og jordskred. Derfor er det vigtigt, at befolkningen bor i slidstærke og robuste huse. På landet bor mange familier i skrøbelige lerhuse, men med et murstenshus er en familie mere sikker, når katastrofen rammer. Det kalder vi klimasikring.
Produktionen af almindelige mursten står for 2,7 % af verdens CO₂-udledning. Vores klimamursten er et mere bæredygtigt og billigere alternativ, lavet primært af sand og vand. De presses uden støv og røg og er derfor også sundere at arbejde med. Klima-murstenene bliver produceret lokalt, tæt på de mennesker, som har brug for dem. På denne måde kommer transporten heller ikke til at koste på klimakontoen.
Når du køber klima-mursten, hjælper du med at:
- Sikre lokal produktion af klimavenlige mursten
- Skabe jobs, som ændrer familiers liv
- Hjælpe nepalesere til et trygt hjem, der ikke forsvinder under en naturkatastrofe
- Bidrage til produktionen af sikre hjem med et reduceret CO2-udslip
Vælg muligheder




Flere detaljer om
Giv klimamursten
Læs med
Om alt hvad der rører sig på webshoppen

Glæd dig til årets nye kunstplakat - Fås snart på webshoppen!
I anledning af 20-årsjubilæet for Giv en Ged har kunstner Sune Christiansen skabt et nyt kunstnerisk blik på en af Folkekirkens Nødhjælps mest ikoniske symbolske gaver. Gennem to årtier har Giv en ...
Læs mere
Gaven der bliver ved med at give
Gør gaveindpakningen til en del af gaven. Folkekirkens Nødhjælps furoshiki-klæder og stofposer er syet i Danmark af genbrugte stofrester og skabt til at blive brugt igen og igen – et smukt og mere ...
Læs mere